Tak for et spændende kursusforløb! :-) Det har været en stor fornøjelse at deltage som kursist.
Den måde kurset var bygget op på med e-læring, selvstudie og kollegahjælp fungerede rigtig godt, synes jeg.
Det at man selv kunne tilrettelægge, hvornår man havde tid til at arbejde med det, gjorde at man ikke stressede over det.
- Og så tror jeg ikke man skal undervurdere teambuilding-effekten på arbejdspladsen under forløbet!
Jeg har taget flere af de 23 ting til mig.
GOOGLE DOCS, E-BOKS og FACEBOOK vil jeg fortsat bruge. Får jeg tid, vil jeg også gerne se lidt nærmere på PICASA, FLICKR og WEBLOGS igen.
Resten kunne jeg godt have undværet. Nej!!! Det var rigtig rart at få indblik i de forskellige teknologier, så man kan snakke med om dem, og vide hvad det er, hvis man løber ind i noget af det.
Den opgave jeg umiddelbart synes var sjovest, var ”Ting 2 : WEBLOG”.
Vi løste opgaven meget forskelligt og man kunne lære hinanden lidt bedre at kende på det personlige plan, fordi mange lagde billeder ud og fortalte om sig selv.
Jeg kan ikke komme på noget i forløbet som jeg tænker burde have været anderledes.
Virkelig flot arbejde, kursusudbydere!!! ;-) Og meget pædagogisk tilrettelagt :-)
Jeg vil med stor glæde deltage, hvis vi får et lignende kursustilbud igen. 23 ting + f.eks.
Jeg elsker at lære nye ting :-) og selvom man måske ikke lige umiddelbart kan se, hvad man skal bruge det til, det man lærer, så ved man jo aldrig. Måske inspirerer det man lærer også til andre ting end lige det umiddelbare.
Jeg synes allerede at biblioteket er godt ”med på beatet”, hvad angår web 2.0 og internettet i det hele taget. Det mangler måske bare at blive kommunikeret ud til borgere i visse kredse.
En måde at gøre opmærksom på bibliotekernes ”moderne services” kunne være at tilbyde kurser indenfor ”tingene”.
Nu er det jo ikke bibliotekernes opgave at uddanne borgerne, men man kunne indirekte reklamere for brug af bibliotekerne ved at udbyde kurser ala 23 TING, skræddersyet til forskellige målgrupper.
F.eks.: ”Moderne værktøjer til studerende, der ønsker at arbejde med spændende levende opgaver”, ”Er du bidt af en gal læsehest og ønsker at dele dine litteratur-oplevelser med andre?”, ”Hvordan kan jeres forening få en øget og mere udbytterig kommunikation iblandt medlemmerne - og tilmed få udbredt budskabet om jeres virke til flere mennesker?” og meget mere…!
Men måske sådanne kurser nærmere hører hjemme på en ”virtuel aftenskole”. ("Bibliotekernes virtuelle aftenskole - hele døgnet!"?)
Jeg får blod på tanden! Hører en virtuel aftenskole ikke hjemme i biblioteksvæsenet, kunne vi starte en i privat regi. Hvem vil være med til at lægge en forretningsplan? ;-)
Foruden de individuelle kursusforløb på e-learning basis, kunne man tilbyde virksomheder kurser blandt medarbejderne, sådan som vores ”23 ting” har fungeret. En form for teambuilding setup kunne udvikles og ...
Jeg tror der kunne være gode penge i det her! He he.
- Og igen løb hun panden mod muren :-( Hvor er det sørgeligt at vi sandsynligvis kun har ét liv og kun 24 timer i døgnet!
tirsdag den 14. oktober 2008
tirsdag den 30. september 2008
Wikipedia
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om Wikipedia. Idéen om at vi sammen kan skabe noget stort, er fascinerende. Men jeg føler mig ikke tryg ved, at oplysningerne man søger frem ikke nødvendigvis er korrekte, fordi det er ”tilfældige” mennesker, der har lagt dem ud.
Søgte på ”Maribo” som vi skulle, og forstod forskellen på "Gå til" og "Søg". Synes dog godt det kunne stå på en mere logisk måde - ligesom jeg i det hele taget synes, at grafikken på siden (eller mangel på samme) kunne være mere strømlinet og gøre brugergrænsefladen mere overskuelig.
”Vild med dans” var opdateret, hvad angik deltagere (Anders Foghs kone var i hvert fald listet, og mit kendskab til ”Vild med dans” begrænser sig til det faktum at hun er med i dag). Men der stod ikke noget om 2008 i selve ”brødteksten”.
I den engelske udgave af Wikipedia fik jeg mere stof om f.eks. ”Maine coon” (Den fantastiske race som min kat tilhører). Det var meget begrænset, hvad der stod i den danske Wikipedia om den (indtil videre i hvert fald).
Jeg er personligt ikke særlig stærk i almen viden, men vil meget gerne vide alt :-) Således synes jeg det var spændende gentagende gange at klikke på ”Tilfældig artikel” i menuen øverst til venstre og se, hvad der kom frem. - Men igen, så var det måske smartere at kigge i et ”rigtigt” leksikon, hvor man formoder at kilderne er nær 100% i orden.
Tænker dog at Wikipedia er genialt til indsamling af viden om emner, der ikke allerede er dokumenteret i bogform el.l.
Nu er jeg f.eks. flyttet ind i et gammelt historisk hus ved Fuglsang Herregård. Det siges at Carl Nielsen har boet i huset i flere omgange, og det kunne jeg da godt tænke mig at høre lidt nærmere om.
Desværre er det ikke lykkedes mig at finde skrevne tekster om lige præcis livet i dette hus. Men jeg har mødt mange mennesker, der som børn kom i huset; hvis besteforældre… osv.
Kunne man kæde disse personers viden sammen og få et helstøbt billede af husets historie; det ville være spændende!
Men om lige præcis disse mennesker, der ligger inde med viden om huset, lægger vejen forbi Wikipedia og når så langt som til at oprette sig som ”forfattere”, det er nok tvivlsomt.
Søgte på ”Maribo” som vi skulle, og forstod forskellen på "Gå til" og "Søg". Synes dog godt det kunne stå på en mere logisk måde - ligesom jeg i det hele taget synes, at grafikken på siden (eller mangel på samme) kunne være mere strømlinet og gøre brugergrænsefladen mere overskuelig.
”Vild med dans” var opdateret, hvad angik deltagere (Anders Foghs kone var i hvert fald listet, og mit kendskab til ”Vild med dans” begrænser sig til det faktum at hun er med i dag). Men der stod ikke noget om 2008 i selve ”brødteksten”.
I den engelske udgave af Wikipedia fik jeg mere stof om f.eks. ”Maine coon” (Den fantastiske race som min kat tilhører). Det var meget begrænset, hvad der stod i den danske Wikipedia om den (indtil videre i hvert fald).
Jeg er personligt ikke særlig stærk i almen viden, men vil meget gerne vide alt :-) Således synes jeg det var spændende gentagende gange at klikke på ”Tilfældig artikel” i menuen øverst til venstre og se, hvad der kom frem. - Men igen, så var det måske smartere at kigge i et ”rigtigt” leksikon, hvor man formoder at kilderne er nær 100% i orden.
Tænker dog at Wikipedia er genialt til indsamling af viden om emner, der ikke allerede er dokumenteret i bogform el.l.
Nu er jeg f.eks. flyttet ind i et gammelt historisk hus ved Fuglsang Herregård. Det siges at Carl Nielsen har boet i huset i flere omgange, og det kunne jeg da godt tænke mig at høre lidt nærmere om.
Desværre er det ikke lykkedes mig at finde skrevne tekster om lige præcis livet i dette hus. Men jeg har mødt mange mennesker, der som børn kom i huset; hvis besteforældre… osv.
Kunne man kæde disse personers viden sammen og få et helstøbt billede af husets historie; det ville være spændende!
Men om lige præcis disse mennesker, der ligger inde med viden om huset, lægger vejen forbi Wikipedia og når så langt som til at oprette sig som ”forfattere”, det er nok tvivlsomt.
tirsdag den 23. september 2008
R2-D2 (Artoo-Detoo)
Interessant at stifte bekendtskab med Arto. Et hidtil ukendt univers for mig (selvom jeg er så ung ;-)
Når jeg hører Arto omtalt, tænker jeg desværre pr automatik på pædofilisager - og det er der nok mange voksne der gør. Derfor rigtig fint med de gode råd Arto giver til forældre (nederst på siden), synes jeg. Forbyd ikke børnene adgang til Arto, men snak med dem om deres brug af sitet!
Mit første møde med Arto var netop en række letpåklædte piger, der gjorde sig til foran kameraet øverst på siden. Det overraskede mig, må jeg sige. Men ser man det med børn og unges øjne, er det jo slet ikke så slemt. De fokuserer på noget helt andet. Og sitet er IKKE for voksne, men for de unge! - Jeg tænker dog at man i det mindste kunne undlade den slags billeder på selve forsiden. Og som førstehåndsindtryk må jeg indrømme, at jeg ikke kunne forestille mig at det var et forum for min 12-årige søn eller datter - hvis jeg havde en. Surfer man lidt rundt, er der dog ingen tvivl om, at der er masser af sjov og ballade for børnene.
Hvorfor hedder det mon Arto? Kunne ikke finde en forklaring på sitet.
Jeg kommer til at tænke på ”R2-D2”, robotten fra Star Wars. Der er naturligvis ingen sammenhæng overhovedet. Det var bare ordspillet. Men,… Der er noget science fiction over Arto. Da vi var børn kunne vi kun drømme om de kommunikationsformer vi har i dag. To konservesdåser med en snor imellem fra det ene hus til det andet, det var sager! (Virkede det overhovedet?). Walkie talkier, der rakte helt op til 100 meter. Wow! Og kom der et fremmed signal indover linien, så var det bare vildt spændende!
I dag kommer der fremmede signaler indover hele tiden. Arto er ikke kun et kommunikationsforum for venner og veninder, men også til at skabe nye bekendtskaber. SLARAFFENLAND!!! tænker jeg bare. - Og alligevel ikke. For når jeg ser tilbage på min barndom/ungdom, så havde jeg da slet ikke tid til at skulle sidde stille foran en skærm. Havde jeg gjort det, var der så meget andet jeg ikke ville have oplevet.
Men jeg kan forestille mig, at Arto er et rigtig godt værktøj. F.eks. for ”stille eksistenser”. Her føler man sig nok ikke genert på samme måde - eller ensom som man måske gør i den virkelige verden. Hov! Hvad skrev jeg der? Arto er selvfølgelig også den virkelige verden, men en smule virtual society er der nu over det; og jeg tror man skal passe på ikke at ende med at leve gennem skærmen og glemme den virkelige verden. Et godt socialt netværk i den virtuelle verden erstatter ikke samvær med andre i ”den virkelige verden”!
Jeg kender desværre ingen børn, der bruger Arto. Det kunne ellers være spændende at høre deres oplevelse af det. Tror dog jeg kan tænke mig til, hvordan det må være, da jeg selv er (lidt for flittig) bruger af Facebook.
Mit indtryk af Arto: Fascinerende og skræmmende!
Arto er et godt springbræt til at opnå nye bekendtskaber. Og et sjovt værktøj til at vedligeholde venskaber.
”Godt tidsfordriv”, siger en af vores bogopsættere, der tidligere har været på Arto.
Med ”skræmmende” mener jeg egentlig ikke bare Arto, men hele dette boom af kommunikationsformer der gør, at vi bliver bombarderet konstant. Vi skal multitaske og det forventes at man er ”på” hele tiden. Bare de få år jeg har levet i ”den verden” har givet mig stress og hukommelsestab ;-) Hvordan skal det så ikke gå de børn, der vokser op med det fra start. Kan vores hoveder rumme alle de input eller springer vi i luften på et tidspunkt? Nej, morgendagens børn bliver garanteret lynende intelligente. Jeg er nok bare at sammenligne med en gammel computer, der ikke kan kapere det nyudviklede software.
Når jeg hører Arto omtalt, tænker jeg desværre pr automatik på pædofilisager - og det er der nok mange voksne der gør. Derfor rigtig fint med de gode råd Arto giver til forældre (nederst på siden), synes jeg. Forbyd ikke børnene adgang til Arto, men snak med dem om deres brug af sitet!
Mit første møde med Arto var netop en række letpåklædte piger, der gjorde sig til foran kameraet øverst på siden. Det overraskede mig, må jeg sige. Men ser man det med børn og unges øjne, er det jo slet ikke så slemt. De fokuserer på noget helt andet. Og sitet er IKKE for voksne, men for de unge! - Jeg tænker dog at man i det mindste kunne undlade den slags billeder på selve forsiden. Og som førstehåndsindtryk må jeg indrømme, at jeg ikke kunne forestille mig at det var et forum for min 12-årige søn eller datter - hvis jeg havde en. Surfer man lidt rundt, er der dog ingen tvivl om, at der er masser af sjov og ballade for børnene.
Hvorfor hedder det mon Arto? Kunne ikke finde en forklaring på sitet.
Jeg kommer til at tænke på ”R2-D2”, robotten fra Star Wars. Der er naturligvis ingen sammenhæng overhovedet. Det var bare ordspillet. Men,… Der er noget science fiction over Arto. Da vi var børn kunne vi kun drømme om de kommunikationsformer vi har i dag. To konservesdåser med en snor imellem fra det ene hus til det andet, det var sager! (Virkede det overhovedet?). Walkie talkier, der rakte helt op til 100 meter. Wow! Og kom der et fremmed signal indover linien, så var det bare vildt spændende!
I dag kommer der fremmede signaler indover hele tiden. Arto er ikke kun et kommunikationsforum for venner og veninder, men også til at skabe nye bekendtskaber. SLARAFFENLAND!!! tænker jeg bare. - Og alligevel ikke. For når jeg ser tilbage på min barndom/ungdom, så havde jeg da slet ikke tid til at skulle sidde stille foran en skærm. Havde jeg gjort det, var der så meget andet jeg ikke ville have oplevet.
Men jeg kan forestille mig, at Arto er et rigtig godt værktøj. F.eks. for ”stille eksistenser”. Her føler man sig nok ikke genert på samme måde - eller ensom som man måske gør i den virkelige verden. Hov! Hvad skrev jeg der? Arto er selvfølgelig også den virkelige verden, men en smule virtual society er der nu over det; og jeg tror man skal passe på ikke at ende med at leve gennem skærmen og glemme den virkelige verden. Et godt socialt netværk i den virtuelle verden erstatter ikke samvær med andre i ”den virkelige verden”!
Jeg kender desværre ingen børn, der bruger Arto. Det kunne ellers være spændende at høre deres oplevelse af det. Tror dog jeg kan tænke mig til, hvordan det må være, da jeg selv er (lidt for flittig) bruger af Facebook.
Mit indtryk af Arto: Fascinerende og skræmmende!
Arto er et godt springbræt til at opnå nye bekendtskaber. Og et sjovt værktøj til at vedligeholde venskaber.
”Godt tidsfordriv”, siger en af vores bogopsættere, der tidligere har været på Arto.
Med ”skræmmende” mener jeg egentlig ikke bare Arto, men hele dette boom af kommunikationsformer der gør, at vi bliver bombarderet konstant. Vi skal multitaske og det forventes at man er ”på” hele tiden. Bare de få år jeg har levet i ”den verden” har givet mig stress og hukommelsestab ;-) Hvordan skal det så ikke gå de børn, der vokser op med det fra start. Kan vores hoveder rumme alle de input eller springer vi i luften på et tidspunkt? Nej, morgendagens børn bliver garanteret lynende intelligente. Jeg er nok bare at sammenligne med en gammel computer, der ikke kan kapere det nyudviklede software.
tirsdag den 9. september 2008
Der er stor debat om overvågningssamfundet. Vi vil IKKE overvåges!!! - Meeen, på Facebook beder vi alligevel selv om det. Og mange er med på legen.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med "Fjæsbog", var jeg meget forbeholden. Men så snart gamle skolekammerater og kolleger dukkede op, blev det jo faktisk meget sjovt.
Der gik sport i at få en masse ”venner”. Allerede efter et par dage var jeg tæt på de 100.
Kolleger og venner og bekendte fra fortid og nutid, familiemedlemmer og… så også lige et par musikere, som jeg egentlig ikke kender, men som jeg synes er SÅ søde ;-) Troels Gustavsen, Rasmus Nøhr og Angu. Og de accepterede min venneanmodning! (ligesom de accepterer alle andre fans’) :-D Hvor viiildt!!! I feel special.
Hvad man ikke lige nødvendigvis tænker over er, at alle disse ”venner” fremover vil kunne følge med i det man foretager sig på Facebook. Det kræver ikke engang at de går ind på ens side; de får serveret små beskeder om, at nu har man gjort det og det. - Så kunne det godt være at man skulle have overvejet en ekstra gang, hvem man blev ”ven” med! Ikke fordi jeg skriver noget kriminelt eller bagtaler nogen eller… men hvorfor!!!???
Hvis man har tid nok kan dette forum være wældig underholdende. Fantastisk tidsfordriv! - Hvem gider lægge en 7-kabale mere? - Har man ikke tid, er det til gengæld en stor belastning at have tilmeldt sig. Man kan blive afhængig. Jeg taler selvføøølgelig ikke af erfaring ;-)
Så skal man lige ind og snage hos den ene og den anden. Er der nu et billede af hendes nye kæreste? Har han tømmermænd efter byturen i går osv. MEGET relevant information som man bestemt ikke kan leve foruden.
Jeg er ikke til alle quiz'erne og nomineringer og "køb en ven" osv., men synes det er fedt at kunne chatte med ”vennerne”. - Det kan man selvfølgelig også gøre vha almindelige chatprogrammer som msn o.l., men på Facebook har du underholdning mens du venter på svar. Og verden i dag er jo til multitasking!
Hold da op en lang smøre :-)
Første gang jeg stiftede bekendtskab med "Fjæsbog", var jeg meget forbeholden. Men så snart gamle skolekammerater og kolleger dukkede op, blev det jo faktisk meget sjovt.
Der gik sport i at få en masse ”venner”. Allerede efter et par dage var jeg tæt på de 100.
Kolleger og venner og bekendte fra fortid og nutid, familiemedlemmer og… så også lige et par musikere, som jeg egentlig ikke kender, men som jeg synes er SÅ søde ;-) Troels Gustavsen, Rasmus Nøhr og Angu. Og de accepterede min venneanmodning! (ligesom de accepterer alle andre fans’) :-D Hvor viiildt!!! I feel special.
Hvad man ikke lige nødvendigvis tænker over er, at alle disse ”venner” fremover vil kunne følge med i det man foretager sig på Facebook. Det kræver ikke engang at de går ind på ens side; de får serveret små beskeder om, at nu har man gjort det og det. - Så kunne det godt være at man skulle have overvejet en ekstra gang, hvem man blev ”ven” med! Ikke fordi jeg skriver noget kriminelt eller bagtaler nogen eller… men hvorfor!!!???
Hvis man har tid nok kan dette forum være wældig underholdende. Fantastisk tidsfordriv! - Hvem gider lægge en 7-kabale mere? - Har man ikke tid, er det til gengæld en stor belastning at have tilmeldt sig. Man kan blive afhængig. Jeg taler selvføøølgelig ikke af erfaring ;-)
Så skal man lige ind og snage hos den ene og den anden. Er der nu et billede af hendes nye kæreste? Har han tømmermænd efter byturen i går osv. MEGET relevant information som man bestemt ikke kan leve foruden.
Jeg er ikke til alle quiz'erne og nomineringer og "køb en ven" osv., men synes det er fedt at kunne chatte med ”vennerne”. - Det kan man selvfølgelig også gøre vha almindelige chatprogrammer som msn o.l., men på Facebook har du underholdning mens du venter på svar. Og verden i dag er jo til multitasking!
Hold da op en lang smøre :-)
lørdag den 6. september 2008
Google Docs - Intet mindre end en revolution!
Fantastisk! Jeg har længe ledt (uden dog at lede såå grundigt) efter et sted på nettet, hvor man kan dele dokumenter og arbejde i samme version.
Ja I må meget undskylde, men jeg kunne jo ikke lade være med at få inspiration til min anden arbejdsplads: galleriet. Her har vi som bekendt et Grafikbibliotek, hvor lånere hjemlåner værker, både i København og i vores afdeling ved Fuglsang. Det registreres i et excel ark, hvilket vi har sendt frem og tilbage og overskrevet osv. for hele tiden at have den nyeste version begge steder. Det har krævet tungen lige i munden, og kunne meget let gå galt. Fremover vil det være en leg!!! :-) Google Docs er intet mindre end en revolution for Mortensen & Markman! Chefen er bare SÅ glad! ;-)
Meeen, "man" er selvfølgelig lidt nervøs for om andre kan gå ind i dokumentet - selvom der står, at det kan de ikke. Og så må "man" nok også hellere sørge for at lave backup engang imellem ved at downloade dokumentet til egen computer i ny og næ.
Ja I må meget undskylde, men jeg kunne jo ikke lade være med at få inspiration til min anden arbejdsplads: galleriet. Her har vi som bekendt et Grafikbibliotek, hvor lånere hjemlåner værker, både i København og i vores afdeling ved Fuglsang. Det registreres i et excel ark, hvilket vi har sendt frem og tilbage og overskrevet osv. for hele tiden at have den nyeste version begge steder. Det har krævet tungen lige i munden, og kunne meget let gå galt. Fremover vil det være en leg!!! :-) Google Docs er intet mindre end en revolution for Mortensen & Markman! Chefen er bare SÅ glad! ;-)
Meeen, "man" er selvfølgelig lidt nervøs for om andre kan gå ind i dokumentet - selvom der står, at det kan de ikke. Og så må "man" nok også hellere sørge for at lave backup engang imellem ved at downloade dokumentet til egen computer i ny og næ.
e-boks
Det holder for vildt!!! :-) Har straks taget e-boks til mig. Mig og papirer og mapper, det er ikke liiige... jeg har i hvert fald mange bunker hjemme, der venter på at blive sorteret. Rart at dette fremover kan foregå på skærmen. - Noget af det. Det er jo endnu ikke mange afsendere, der er tilknyttet e-boks. Forhåbentlig bliver det almindeligt for alt og alle i fremtiden - snart :-)
e-kalender
Eeeeæææh nej, jeg synes ikke den er så god, e-kalenderen. Idéen er god, men brugervenligheden er ikke i top. Vi oplevede i hvert fald i vores afdeling at flere ikke fik accepteret eller afvist mødeindkaldelser. Og det er altså ikke fordi vi ikke er de skarpeste knive i skuffen!!! eller hvad det nu hedder ;-)
Men der er jo som bekendt kun tale om en beta version af kalenderen, så mon ikke vi kan forvente nogle forbedringer i fremtiden :-)
En hel klar problematik synes jeg er, at man ikke kan angive, hvornår man er på arbejde - og således hvornår man har mulighed for at gå til møder. - Det må vel være optimalt om møderne lægges i arbejdstiden(!?).
Hvis jeg nu går ind og angiver, hvornår min arbejdstid er, vil det for andre fremstå som om jeg er optaget i maaange timer og ikke har tid til møder. Og folk kan, så vidt jeg har forstået, ikke se en forklaring på optagetheden!?
... Eller er det bare mig, der ikke har prøvet programmet ordentligt af :-? Måske.
Men der er jo som bekendt kun tale om en beta version af kalenderen, så mon ikke vi kan forvente nogle forbedringer i fremtiden :-)
En hel klar problematik synes jeg er, at man ikke kan angive, hvornår man er på arbejde - og således hvornår man har mulighed for at gå til møder. - Det må vel være optimalt om møderne lægges i arbejdstiden(!?).
Hvis jeg nu går ind og angiver, hvornår min arbejdstid er, vil det for andre fremstå som om jeg er optaget i maaange timer og ikke har tid til møder. Og folk kan, så vidt jeg har forstået, ikke se en forklaring på optagetheden!?
... Eller er det bare mig, der ikke har prøvet programmet ordentligt af :-? Måske.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
